Blandede nyheder

Mixed-companyDer er sket en del ting den seneste tid. Jeg har anmeldt den nye cd med musik af Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Mixed Company, over på Seismografs side. Jeg er generelt ret begejstret, men har også et par forbehold. Læs anmeldelsen her.

Jeg har også fået den endelige bedømmelse af mit speciale og bliver altså nu endelig udskrevet af universitetet. Hvis der er nogen, der er interesseret i at læse specialet, som handler om første sats af Gustav Mahlers Niende symfoni, kan det hentes her. Jeg håber også at få tid til at skrive om det her på bloggen snart, men indtil videre kan man høre mig fortælle lidt om det til Omlyd, som led i Omlyd Lytter-videoprojektet. Det er ærefuldt at være den første specialestuderende i det fine selskab, men det er flere på vej, så vidt jeg er orienteret. Se den nedenfor. (Jeg beklager det lidt fjogede stillbillede.)

Omlyd Lytter til Nikolaj Strands from Omlyd on Vimeo.

Endelig skal det nævnes, at jeg har fået arbejde! Jeg er pr. 1. maj ansat som forskningsbibliotekar på musik- og teaterområdet ved Det Kongelige Bibliotek – en job jeg på baggrund af den første uge ser meget frem til.

En Berg-anekdote

I morgen aften spiller DR SymfoniOrkestret Alban Bergs Drei Orchesterstücke, op. 6 (1913-15) til torsdagskoncerten. Adorno var som bekendt kompositionselev hos Berg og i hans monografi, Berg – Der Meister des kleinsten Übergangs, kan man læse følgende anekdote om Adornos første møde orkesterstykkerne:

Da han [Berg] viste og forklarede mig partituret, sagde jeg ved det første grafiske indtryk: ”Det må klinge, som hvis man spiller Schönbergs Orkesterstykker og Mahler Niende symfoni samtidig. Aldrig vil jeg glemme den glæde, det for ethvert kulturøre betænkelige kompliment opblussede i hans ansigt. Med en vildhed, der lavineagtigt begravede alt johannesk [johanneische] sagtmodighed, sagde han: ”Ja, så måtte man endelig høre, hvordan en messingblæserakkord med otte forskellige toner virkelig klinger”, som om han var sikker på, intet publikum kunne overleve sådan en akkord; At det dog overlevede det og i mellemtiden vænnede sig til langt mere uregerligt materiale er vel snarere et tegn på neutralisering end på et succesfuldt fremskridt for den for musikalske bevidsthed. (Gesammelte Schriften, bd. 13, s. 352, min oversættelse)

Som det ofte er tilfældet hos Adorno, krydres den godmodige historie med en let resignerende kulturkritik til sidst. Jeg glæder mig meget til at høre stykkerne i morgen, ikke mindst fordi jeg for nylig har afleveret speciale om netop Mahlers Niende symfoni og desuden interesserer mig meget for Schönbergs musik, begge ting jeg håber at kunne skrive mere om her på bloggen snart. Først og fremmest glæder jeg mig bare ved Adornos tankeeksperiment, som jeg vil lytte efter i morgen aften.

Tolvtonesensation

I går aftes var jeg i DR’s Koncerthus og høre uropførelsen af Paul von Klenaus Niende symfoni – komponeret i 1945-46. Koncerten var slået op som ”årets musiksensation” og har været nærmest hypet i musikkredse den seneste tid. Hvis man tilslutter sig en musikdefinition, der inkluderer andet end ”klassisk” musik, er det svært ikke at trække lidt på smilebåndet over den bombastiske formulering, men inden den symfoniske musiks område var der faktisk tale om lidt af en sensation, eller i hvert fald en musikhistorisk ret interessant begivenhed.

Læs mere Tolvtonesensation

Rune Glerup: Dust Encapsulated

Jeg har for en uge siden anmeldt Rune Glerups nyudgivne cd, Dust Encapsulated, over på Seismografs side. Den kan læses her. Jeg forsøger i anmeldelsen af skrive noget om såvel værkerne som opførelsen og det mediespecifikke ved cd-optagelsen. Generelt roser jeg Glerups kompositoriske opfindsomhed og hans evne til at finde interessant “musikalske objekter” og sammenstykke dem til et meningsfuldt hele.

Jeg er lidt ked af, jeg ikke fik skrevet så meget om cd’ens sidste track, Divertimento for sinfonietta. Dette stykke er hvad angår længde, instrumentation og musikalske idéer lige så vægtigt som Dust Encapsulated #2, som jeg vier mere plads til. Jeg  har siden lyttet lidt mere til Divertimentoet, og jeg vil give det et par ord med på vejen her. Det kan høres her:

Læs mere Rune Glerup: Dust Encapsulated

Blog-genoplivning

Det er længe siden, jeg har skrevet noget her på bloggen, og det er der flere grunde til. Den første er almindelig studietravlhed – jeg har i begyndelsen af februar i år afleveret mit speciale ved Musikvidenskab og har således endelig fået færdiggjort en rigtig uddannelse! En anden grund er, at jeg nok har ligget under for, hvad der synes at være en mere generel tendens på internettet: at indhold flytter fra blogs og hjemmesider og ind på de sociale medier. Endelig har jeg gjort mig nogle mere personlige overvejelser omkring det at stille sit syn på musik og verdens indretning generelt til offentlig skue.

Jeg har dog nu besluttet mig for at tage skriveriet op igen. Ikke mindst fordi der kommer til at opstå en slags cæsur i mit liv nu, hvor jeg går fra en tilværelse som musikstuderende, med alt hvad det indebærer af muligheder for diskussion, faglig indtryk og udfordringer til en anden situation, som endnu er fuldstændig uvis, men hvor jeg dog ikke lige med det samme har tænkt mig at skifte mine musikalske og faglige interesser ud. Derfor virker det som det rette tidspunkt at tage bloggen op igen.

Læs mere Blog-genoplivning

Klassisk fremgang?

Under overskriften “Publikum strømmer til klassiske koncerter” kunne Politiken forleden offentliggøre resultatet af en rundspørge til landets symfoniorkestre og større klassiske koncertsteder, der næsten entydigt kunne melde om fremgang i billetsalg og interesse for den klassiske musik. Kun Odense Symfoniorkester har oplevet tilbagegang de seneste år, alle andre har oplevet fremgang, og angiveligt har DR SymfoniOrkestret oplevet en fordobling af publikumstallet de sidste 10 år.

Nu skal man jo altid være kritisk over for statistik, og opgørelse af billetsalg er notorisk svært at have med at gøre, men det virker da umiddelbart meget lovende, at man formår at øge publikumstallet på et tidspunkt, hvor samfundet er i økonomisk krise – kulturen plejer at være noget at det første der lider, når økonomien svinder ind.

Læs mere Klassisk fremgang?

Nye skriverier

Messer Kvartet
Messer Kvartetten, som kunne høres ved Suså Festival 2012.

Jeg har for et stykke tid siden skrevet en reportage fra Suså festivalen for ny kompositionsmusik i Næstved for DMT/Seismograf. Den kan læses her.

Jeg har også skrevet en lille “kærlighedserklæring” til basklarinetten, et af mine absolutte yndlingsinstrumenter, hvor jeg har fundet en masse gode YouTube-videoer med dette skønne instrument. Den kan læses over på Omlyds side.

Det autentiske

DetBegrebet autenticitet har været diskuteret indgående i medierne i den seneste tid. Debattør (og provokatør!) Ulla Holm (hende der tidligere har beskyldt Noma for at være fascisme forklædt som avantgarde) beskrev fx i Information tidligere på året, hvordan jagten på sund mad, økologi og dyrevelfærd først og fremmest er udtryk for kulturelitens jagt på autenticitet og på dens afsværgelse af moderniteten til fordel for en idyllisk, præmoderne fortid. Det skabte selvsagt en del debat, ligesom også Andrew Potters bog The Authenticity Hoax: How We Get Lost Finding Ourselves om jagten på autenticitet i det moderne samfund har givet genklang i medierne.

Også inden for kunstens verden har begrebet fået aktuel opmærksom med Jørgen Dehs’ for nyligt udkomne bog Det autentiske – fortællinger om nutiden kunstbegreb, som jeg vil give et par ord med på vejen her på bloggen. Dehs, som jeg tidligere kun er stødt på i forbindelse med en oversigtartikel om Gilles Deleuze og kunsten, er filosof, lektor og leder af forskeruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus og æstetikken er således et af hans specialer.

Læs mere Det autentiske

Reportage fra Athelas New Music Festival 2012

Pianisten Rolf Hind. Foto: Alexander Banck-Petersen
Pianisten Rolf Hind. Foto: Alexander Banck-Petersen

Jeg har skrevet en reportage fra Athelas New Music Festival 2012 for nettidskriftet SEISMOGRAF. Festivalen leverede bl.a. en rigtig god koncert med pianisten Rolf Hind, der spillede klaverstykker af Satie og Debussy, stykker for præpareret klaver af John Cage samt en uropførelse af Christian Winther Christensen. Læs hele reportagen her.

Omlyd – online!

Omlyd

Som nogen måske ved, er jeg medredaktør på bladet Omlyd, der er et tidsskrift, der udkommer hvert halve år, handler om musik og musikvidenskab og har sin base blandt de studerende ved Musikvidenskab ved Københavns Universitet. I fredags har vi release-fest på Omlyd #3 med stor succes. Vi har fået tilknyttet en rigtig dygtig grafisk designer til bladet (tjek hende ud her), så bladet begynder efterhånden at se helt professionelt ud.

Vi er også gået online, og man således finde alle artikler fra de sidste tre udgivelser på nettet nu på adressen www.omlyd.com. Det er vores intention, at bladet skal leve mindst lige så meget på nettet som på skrift, og at hjemmesiden og dens indhold forhåbentlig kan anspore til debat. Vi håber at hjemmesiden kunne blive et vigtigt sted for en intellektuel tilgang til musik, der placerer sig imellem den egentlig forskningsverden inden for musikvidenskab og kulturforskning og den mere populære musikkritik – et sted, der sjovt nok ikke er videre befolket!

Til Omlyd #3 har jeg skrevet en artikel, der opridser debatten om Musikvidenskab ved Aarhus Universitet i Weekendavisen i sommers. Den kan læses her. Til Omlyd #1 skrev jeg en artikel om jazz, tradition og Marsalis-brødrene, der kan læses her.