Billede fra koncertplakaten

Jeg vil begynde min karriere som blog-bestyrer med en anmeldelse af en dejlig koncert, jeg var til i torsdags (29. april). Det var i Tivolis koncertsal, orkestret var Sjællands Symfoniorkester og på programmet var musik af den store amerikanske filmkomponist John Williams.

Jeg havde set meget frem til denne koncert, da det ikke er særligt tit man har mulighed for at høre filmmusik live i Danmark. I USA er det mere udbredt, jeg var fx inde og høre en koncert med Bill Conti i San Diego i januar i forbindelse med min tur til vestkysten. Jeg holder særligt meget af John Williams’ filmmusik, da han efter min mening kan kombinere den svulstige symfoniske musik vi elsker med en eminent evne til at tilpasse musikken til filmens stemning.

Selvom John Williams måske er en af de mest kendte navne inden for filmmusikken (han har vundet 5 oscars, og været nomineret hele 45 gange!), var det efter sigende først da Tivoli lavede den festlige plakat med et billede af tre lyssværdsvingende musikere at billetsalget for alvor rykkede. Dette resulterede så også i næsten fuldt hus og en rigtig god koncertstemning, ikke mindst på grund af den blandede skare af gæster. Det hav af gråt, man normalt befinder sig i, når man går til klassisk koncert, var suppleret med mange børn, unge og midaldrende. Nikolaj Lie Kaas skulle have været aftenens vært, men han var blevet forhindret, så i stedet fik vi stand-upperen Christian Fuhlendorff, der virkede noget malplaceret denne aften. På nær enkelte gode jokes var hans materiale nok mere egnet til show på TV2 Zulu end til en koncertsal – det var til tider på grænsen til pinligt. Men da hans optræden var ret begrænset, gjorde han ikke større skade denne aften.

Aftenen levede ellers fuldt op til forventningerne. Orkesteret blev dirigeret af tyskeren Frank Strobel, som er ekspert i filmmusik, og han fik da også orkesteret helt op i omdrejninger. Programmet startede med temaer fra Jurassic Park, hvor særligt hovedtemaet er en moderne filmklassiker. Dernæst fulgte det smægtende tema fra Schindler’s List med violinsoloen spillet af Serguie Azizian. Hvor smukt dette tema end er, synes jeg at selve formen på musikstykket er lidt kedeligt, da temaet gentages igen og igen – engelskhornets fremtrædende placering hjælper dog noget på det. Som forventet tog dette stykke musik kegler hos publikum, hvor man hørte dybe suk rundt omkring; det er sikkert og vidst at musikken for mange høres med filmen på nethinden.

Aftenens store satsning fulgte nu, det eneste stykke musik der ikke var filmmusik, John Williams’ Tubakoncert fra 1985, med Tonni Hellebek som solist. Når man hører ordet “tubakoncert” tænker man med det samme: kan det lade sig gøre?, og lad det være sagt med det samme: det fungerede ikke optimalt. Tubaens lydstyrke og klang egner sig dårligt som soloinstrument, og da orkesteret ikke var udvidet i bunden (kun 5 kontrabasser og ingen tuba i orkesteret) mudrede lyden enormt i det dybe leje. Kompositionen var såmænd interessant nok, man sad og fik lyst til at høre mere af John Williams’ ikke-filmmusik, men den fungerede altså bedst, når tubaen ikke spillede med! Folk havde også svært ved at holde koncentrationen, men man må dog tage hatten af for, at programlæggerne prøver at udfordre os lidt. Det var da også en oplevelse at se en tubaist træde frem fra sin sædvanlige hengemte plads nede bagved og udforske sit instruments klanglige muligheder.

Efter tubakoncerten fik vi et uddrag af fire stykker musik fra Harry Potter filmene, efter min mening noget af det bedste John Williams har skrevet. Den magiske verden der fremtrylles i filmene skyldes for en stor dels vedkommende den fantastisk eventyragtige musik. Det var et lidt alternativt uddrag fra filmene vi fik, særligt The Knight Bus fra Fangen fra Azkaban gjorde indtryk. Jeg var dog en smule skuffet over vi ikke fik det så kendte Hedwig’s Theme, som vel er filmenes mest kendte musik. Vi fik til gengæld The Chamber of Secrets, der tematisk set udspringer af Hedwig’s Theme, men dog ikke lever fuldt op til det.

Efter pausen var det tid til et uddrag fra Close Encounters Of The Third Kind fra 1977, en mystisk film, hvor musikken, der i øvrigt er yderst velskrevet og udnytter orkesteret til fulde, spiller en stor rolle. Filmens hovedtema spiller som bekendt en fremtrædende rolle i selve handlingen, og ikke desto mindre fremstår musikken til End Credits som noget af det meste svulstige John Williams har skrevet. At filmen desuden benytter raffineret cluster-teknik (al la Ligetis Atmosphéres) gør det jo kun endnu bedre.

Som sidste punkt på programmet kom Suite fra Star Wars filmene, som nok var det mange var kommet for at høre. Her fik vi syv stykker musik, både de kendte så som Main Title og The Imperial March (der egentlig ikke fungerer særlig godt uden for filmen), men også mere ukendte stykker som den humoristiske Parade of the Ewoks og Jabba the Hut. I den sidstnævnte fik tubaen igen lov at spille en hovedrolle, der fungerede noget bedre end tubakoncerten, måske bare af den simple grund at han var rykket de 5-10 tilbage til sin gamle plads. Lydfordelingen blev simpelthen bedre af det, hvilket dog også kan skyldes tilvænning fra anmelderens side til salens lydforhold, en faktor man ikke skal undervurdere.

Det virkede dog som at orkestret bare blev bedre og bedre som aftenen skred frem, og aftenen endte da også med hele to ekstranumre, temaet fra E.T. som alle havde siddet og håbet på, og til allersidst fik vi Main Theme fra Star Wars næsten endnu bedre end første gang. På dette tidspunkt var salen da også næsten kogende, og således kunne vi gå ud i den varme efterårsaften en dejlig koncertoplevelse rigere.