Blandede nyheder

Mixed-companyDer er sket en del ting den seneste tid. Jeg har anmeldt den nye cd med musik af Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Mixed Company, over på Seismografs side. Jeg er generelt ret begejstret, men har også et par forbehold. Læs anmeldelsen her.

Jeg har også fået den endelige bedømmelse af mit speciale og bliver altså nu endelig udskrevet af universitetet. Hvis der er nogen, der er interesseret i at læse specialet, som handler om første sats af Gustav Mahlers Niende symfoni, kan det hentes her. Jeg håber også at få tid til at skrive om det her på bloggen snart, men indtil videre kan man høre mig fortælle lidt om det til Omlyd, som led i Omlyd Lytter-videoprojektet. Det er ærefuldt at være den første specialestuderende i det fine selskab, men det er flere på vej, så vidt jeg er orienteret. Se den nedenfor. (Jeg beklager det lidt fjogede stillbillede.)

Omlyd Lytter til Nikolaj Strands from Omlyd on Vimeo.

Endelig skal det nævnes, at jeg har fået arbejde! Jeg er pr. 1. maj ansat som forskningsbibliotekar på musik- og teaterområdet ved Det Kongelige Bibliotek – en job jeg på baggrund af den første uge ser meget frem til.

En Berg-anekdote

I morgen aften spiller DR SymfoniOrkestret Alban Bergs Drei Orchesterstücke, op. 6 (1913-15) til torsdagskoncerten. Adorno var som bekendt kompositionselev hos Berg og i hans monografi, Berg – Der Meister des kleinsten Übergangs, kan man læse følgende anekdote om Adornos første møde orkesterstykkerne:

Da han [Berg] viste og forklarede mig partituret, sagde jeg ved det første grafiske indtryk: ”Det må klinge, som hvis man spiller Schönbergs Orkesterstykker og Mahler Niende symfoni samtidig. Aldrig vil jeg glemme den glæde, det for ethvert kulturøre betænkelige kompliment opblussede i hans ansigt. Med en vildhed, der lavineagtigt begravede alt johannesk [johanneische] sagtmodighed, sagde han: ”Ja, så måtte man endelig høre, hvordan en messingblæserakkord med otte forskellige toner virkelig klinger”, som om han var sikker på, intet publikum kunne overleve sådan en akkord; At det dog overlevede det og i mellemtiden vænnede sig til langt mere uregerligt materiale er vel snarere et tegn på neutralisering end på et succesfuldt fremskridt for den for musikalske bevidsthed. (Gesammelte Schriften, bd. 13, s. 352, min oversættelse)

Som det ofte er tilfældet hos Adorno, krydres den godmodige historie med en let resignerende kulturkritik til sidst. Jeg glæder mig meget til at høre stykkerne i morgen, ikke mindst fordi jeg for nylig har afleveret speciale om netop Mahlers Niende symfoni og desuden interesserer mig meget for Schönbergs musik, begge ting jeg håber at kunne skrive mere om her på bloggen snart. Først og fremmest glæder jeg mig bare ved Adornos tankeeksperiment, som jeg vil lytte efter i morgen aften.

Omlyd – online!

Omlyd

Som nogen måske ved, er jeg medredaktør på bladet Omlyd, der er et tidsskrift, der udkommer hvert halve år, handler om musik og musikvidenskab og har sin base blandt de studerende ved Musikvidenskab ved Københavns Universitet. I fredags har vi release-fest på Omlyd #3 med stor succes. Vi har fået tilknyttet en rigtig dygtig grafisk designer til bladet (tjek hende ud her), så bladet begynder efterhånden at se helt professionelt ud.

Vi er også gået online, og man således finde alle artikler fra de sidste tre udgivelser på nettet nu på adressen www.omlyd.com. Det er vores intention, at bladet skal leve mindst lige så meget på nettet som på skrift, og at hjemmesiden og dens indhold forhåbentlig kan anspore til debat. Vi håber at hjemmesiden kunne blive et vigtigt sted for en intellektuel tilgang til musik, der placerer sig imellem den egentlig forskningsverden inden for musikvidenskab og kulturforskning og den mere populære musikkritik – et sted, der sjovt nok ikke er videre befolket!

Til Omlyd #3 har jeg skrevet en artikel, der opridser debatten om Musikvidenskab ved Aarhus Universitet i Weekendavisen i sommers. Den kan læses her. Til Omlyd #1 skrev jeg en artikel om jazz, tradition og Marsalis-brødrene, der kan læses her.

Musikvidenskab og musikhistorie

I forbindelse med udarbejdelsen af den nye bachelor-studieordninger ved Musikvidenskab, som jeg sammen med en række medstuderende og undervisere deltager i, diskuterer vi en stor del af tiden, hvilken plads og form musikhistorien og musikhistorieundervisningen skal have. Der er meget delte meninger om dette spørgsmål, som er af helt central betydning for forståelse af musikvidenskabens (og kulturvidenskabernes) rolle og forpligtelser. Jeg må indrømme, at jeg er meget i tvivl om disse spørgsmål og inde i en fase, hvor mine holdninger udvikler sig. Jeg poster derfor det følgende, som jeg skrev kladde til for et stykke tid siden, og hvor jeg stadig kan stå inde for meget af det.

Læs mere Musikvidenskab og musikhistorie