Musik ifølge Arnold Schönberg

I anledning af 150-året for Arnold Schönbergs fødsel må det på være på sin plads at gengive den definition på musik, som Schönberg i 1934 gav i forbindelse med en rundspørge fra National Broadcasting Corporation i New York:

Musik er en samtidighed og rækkefølge af toner og tonekombinationer, der er således arrangeret, at deres virkning på øret er behagelig og deres virkning på sanseevnen er forståelig; og det således at disse indtryk formår at påvirke okkulte dele af vores følelsessfære, og at denne påvirkning lader os leve i et drømmeland af opfyldte ønsker eller i et forestillet helvede. (H. H. Stuckenschmidt, Schönberg – Leben, Umwelt, Werk, Atlantis, 1974, s. 348, min oversættelse)

Det er interessant, at Schönberg i denne definition nævner musikkens behagelige virkning på øret før dens forståelighed. Det kendte Schönberg-diktum om, at “musik ikke skal smykke, men være sand”, lægger vægten lidt anderledes. Men at musik samtidig kan påvirke vores følesessfære, så vi oplever at leve i et mareridtsagtig helvede (en følelse som lyttere at vise tolvtoneværker måske kan nikke genkendende til!) trækker jo så igen i en lidt anden retning.

Franz Liszt og fremskridtet

Hosemann, Friedrich Wilhelm Heinrich Theodor, 1942.

Theodor Hoseman, karikatur af Liszt i koncertsalen, 1842. (Wikimedia Commons)

Jeg er for nylig faldet over en interessant anmeldelse af Franz Liszts koncertbesøg i København i begyndelsen af 1840’erne. Liszt var på dette tidspunkt på toppen af sin karriere som omrejsende klavervirtuos, og han gav tre koncerter på Det Kongelige Teater i juli 1841.1

Artiklen er fra dagbladet Fædrelandet,2 som var talerør for de nationalliberale, der i 1840’erne stod i spidsen for kampen for en fri forfatning og enevældens ophævelse i Danmark.

Anmeldelsen – hvis det er den rette betegnelse – er bemærkelsesværdig både for sin floromvundne stil og for det samfundsmæssige engagement, der lægges for dagen. Ikke mindst hvis man sammenligner med vor tids ofte noget blodfattige musikkritik.

Det er et af de tidligste eksempler i en danske kontekst, jeg kender til, hvor musik så åbenlyst kobles med en modernitetsdiskurs. Årtier før Det Moderne Gennembrud kobles Liszts musik med den revolutionære ånd fra Den Franske Revolution, de teknologiske fremskridt, religionskritikken og den moderne verdens hvileløshed – den kerne i modernitetserfaringen, som Marx og Engels få år efter skulle sætte på formel: ”Alt fast og solidt fordufter”.

Continue…

Nye og gamle artikler

Tim Rutherford-Johnsons Music After the Fall

Jeg har skrevet en håndfuld artikler siden sidste blogindlæg for snart fire år siden! Den seneste er en anmeldelse af Tim Rutherford-Johnsons bog, Music after the Fall – Modern Composition and Culture since 1989, som jeg giver rigtig fine ord med på vejen over hos Seismograf.

Desuden har jeg til Seismograf også lavet et par cd-anmeldelser af hhv. John Frandsens Requiem og Sunleif Rasmussens 2. Symfoni, samt en anmeldelse af KLANG-festivalen i 2014.

Endelig er der en lidt mere kuriøs artikel lavet i forbindelse med mit arbejde på Det Kgl. Bibliotek om såkaldt ‘nodeperiodika’ i Danmark – nodeudgivelser, man (særligt i 1800-tallet) kunne abonnere på ligesom et ugeblad eller tidsskrift. Den kan læses her.

Blandede nyheder

Mixed-company

Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Mixed Company

Der er sket en del ting den seneste tid. Jeg har anmeldt den nye cd med musik af Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Mixed Company, over på Seismografs side. Jeg er generelt ret begejstret, men har også et par forbehold. Læs anmeldelsen her.

Jeg har også fået den endelige bedømmelse af mit speciale og bliver altså nu endelig udskrevet af universitetet. Hvis der er nogen, der er interesseret i at læse specialet, som handler om første sats af Gustav Mahlers Niende symfoni, kan det hentes her. Jeg håber også at få tid til at skrive om det her på bloggen snart, men indtil videre kan man høre mig fortælle lidt om det til Omlyd, som led i Omlyd Lytter-videoprojektet. Det er ærefuldt at være den første specialestuderende i det fine selskab, men det er flere på vej, så vidt jeg er orienteret. Se den nedenfor. (Jeg beklager det lidt fjogede stillbillede.)

Endelig skal det nævnes, at jeg har fået arbejde! Jeg er pr. 1. maj ansat som forskningsbibliotekar på musik- og teaterområdet ved Det Kongelige Bibliotek – en job jeg på baggrund af den første uge ser meget frem til.

En Berg-anekdote

I morgen aften spiller DR SymfoniOrkestret Alban Bergs Drei Orchesterstücke, op. 6 (1913-15) til torsdagskoncerten. Adorno var som bekendt kompositionselev hos Berg og i hans monografi, Berg – Der Meister des kleinsten Übergangs, kan man læse følgende anekdote om Adornos første møde orkesterstykkerne:

Da han [Berg] viste og forklarede mig partituret, sagde jeg ved det første grafiske indtryk: ”Det må klinge, som hvis man spiller Schönbergs Orkesterstykker og Mahler Niende symfoni samtidig. Aldrig vil jeg glemme den glæde, det for ethvert kulturøre betænkelige kompliment opblussede i hans ansigt. Med en vildhed, der lavineagtigt begravede alt johannesk [johanneische] sagtmodighed, sagde han: ”Ja, så måtte man endelig høre, hvordan en messingblæserakkord med otte forskellige toner virkelig klinger”, som om han var sikker på, intet publikum kunne overleve sådan en akkord; At det dog overlevede det og i mellemtiden vænnede sig til langt mere uregerligt materiale er vel snarere et tegn på neutralisering end på et succesfuldt fremskridt for den for musikalske bevidsthed. (Gesammelte Schriften, bd. 13, s. 352, min oversættelse)

Som det ofte er tilfældet hos Adorno, krydres den godmodige historie med en let resignerende kulturkritik til sidst. Jeg glæder mig meget til at høre stykkerne i morgen, ikke mindst fordi jeg for nylig har afleveret speciale om netop Mahlers Niende symfoni og desuden interesserer mig meget for Schönbergs musik, begge ting jeg håber at kunne skrive mere om her på bloggen snart. Først og fremmest glæder jeg mig bare ved Adornos tankeeksperiment, som jeg vil lytte efter i morgen aften.

Tolvtonesensation

I går aftes var jeg i DR’s Koncerthus og høre uropførelsen af Paul von Klenaus Niende symfoni – komponeret i 1945-46. Koncerten var slået op som ”årets musiksensation” og har været nærmest hypet i musikkredse den seneste tid. Hvis man tilslutter sig en musikdefinition, der inkluderer andet end ”klassisk” musik, er det svært ikke at trække lidt på smilebåndet over den bombastiske formulering, men inden den symfoniske musiks område var der faktisk tale om lidt af en sensation, eller i hvert fald en musikhistorisk ret interessant begivenhed.

Continue…

Rune Glerup: Dust Encapsulated

Rune Glerup: Dust Encapsulated

Jeg har for en uge siden anmeldt Rune Glerups nyudgivne cd, Dust Encapsulated, over på Seismografs side. Den kan læses her. Jeg forsøger i anmeldelsen af skrive noget om såvel værkerne som opførelsen og det mediespecifikke ved cd-optagelsen. Generelt roser jeg Glerups kompositoriske opfindsomhed og hans evne til at finde interessant “musikalske objekter” og sammenstykke dem til et meningsfuldt hele.

Jeg er lidt ked af, jeg ikke fik skrevet så meget om cd’ens sidste track, Divertimento for sinfonietta. Dette stykke er hvad angår længde, instrumentation og musikalske idéer lige så vægtigt som Dust Encapsulated #2, som jeg vier mere plads til. Jeg  har siden lyttet lidt mere til Divertimentoet, og jeg vil give det et par ord med på vejen her. Det kan høres her.

Continue…

Blog-genoplivning

Det er længe siden, jeg har skrevet noget her på bloggen, og det er der flere grunde til. Den første er almindelig studietravlhed – jeg har i begyndelsen af februar i år afleveret mit speciale ved Musikvidenskab og har således endelig fået færdiggjort en rigtig uddannelse! En anden grund er, at jeg nok har ligget under for, hvad der synes at være en mere generel tendens på internettet: at indhold flytter fra blogs og hjemmesider og ind på de sociale medier. Endelig har jeg gjort mig nogle mere personlige overvejelser omkring det at stille sit syn på musik og verdens indretning generelt til offentlig skue.

Jeg har dog nu besluttet mig for at tage skriveriet op igen. Ikke mindst fordi der kommer til at opstå en slags cæsur i mit liv nu, hvor jeg går fra en tilværelse som musikstuderende, med alt hvad det indebærer af muligheder for diskussion, faglig indtryk og udfordringer til en anden situation, som endnu er fuldstændig uvis, men hvor jeg dog ikke lige med det samme har tænkt mig at skifte mine musikalske og faglige interesser ud. Derfor virker det som det rette tidspunkt at tage bloggen op igen.

Continue…

Klassisk fremgang?

Under overskriften “Publikum strømmer til klassiske koncerter” kunne Politiken forleden offentliggøre resultatet af en rundspørge til landets symfoniorkestre og større klassiske koncertsteder, der næsten entydigt kunne melde om fremgang i billetsalg og interesse for den klassiske musik. Kun Odense Symfoniorkester har oplevet tilbagegang de seneste år, alle andre har oplevet fremgang, og angiveligt har DR SymfoniOrkestret oplevet en fordobling af publikumstallet de sidste 10 år.

Nu skal man jo altid være kritisk over for statistik, og opgørelse af billetsalg er notorisk svært at have med at gøre, men det virker da umiddelbart meget lovende, at man formår at øge publikumstallet på et tidspunkt, hvor samfundet er i økonomisk krise – kulturen plejer at være noget at det første der lider, når økonomien svinder ind.

Continue…

Nye skriverier

Messer Kvartet

Messer Kvartetten, som kunne høres ved Suså Festival 2012.

Jeg har for et stykke tid siden skrevet en reportage fra Suså festivalen for ny kompositionsmusik i Næstved for DMT/Seismograf. Den kan læses her.

Jeg har også skrevet en lille “kærlighedserklæring” til basklarinetten, et af mine absolutte yndlingsinstrumenter, hvor jeg har fundet en masse gode YouTube-videoer med dette skønne instrument. Den kan læses over på Omlyds side.