Det autentiske

Det

Jørgen Dehs: Det autentiske. Forlaget Vandkunst

Begrebet autenticitet har været diskuteret indgående i medierne i den seneste tid. Debattør (og provokatør!) Ulla Holm (hende der tidligere har beskyldt Noma for at være fascisme forklædt som avantgarde) beskrev fx i Information tidligere på året, hvordan jagten på sund mad, økologi og dyrevelfærd først og fremmest er udtryk for kulturelitens jagt på autenticitet og på dens afsværgelse af moderniteten til fordel for en idyllisk, præmoderne fortid. Det skabte selvsagt en del debat, ligesom også Andrew Potters bog The Authenticity Hoax: How We Get Lost Finding Ourselves om jagten på autenticitet i det moderne samfund har givet genklang i medierne.

Også inden for kunstens verden har begrebet fået aktuel opmærksom med Jørgen Dehs’ for nyligt udkomne bog Det autentiske – fortællinger om nutiden kunstbegreb, som jeg vil give et par ord med på vejen her på bloggen. Dehs, som jeg tidligere kun er stødt på i forbindelse med en oversigtartikel om Gilles Deleuze og kunsten, er filosof, lektor og leder af forskeruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus og æstetikken er således et af hans specialer.

Continue…

Reportage fra Athelas New Music Festival 2012

Pianisten Rolf Hind. Foto: Alexander Banck-Petersen

Pianisten Rolf Hind. Foto: Alexander Banck-Petersen

Jeg har skrevet en reportage fra Athelas New Music Festival 2012 for nettidskriftet SEISMOGRAF. Festivalen leverede bl.a. en rigtig god koncert med pianisten Rolf Hind, der spillede klaverstykker af Satie og Debussy, stykker for præpareret klaver af John Cage samt en uropførelse af Christian Winther Christensen. Læs hele reportagen her.

Omlyd – online!

Omlyd

Omlyd #3

Som nogen måske ved, er jeg medredaktør på bladet Omlyd, der er et tidsskrift, der udkommer hvert halve år, handler om musik og musikvidenskab og har sin base blandt de studerende ved Musikvidenskab ved Københavns Universitet. I fredags har vi release-fest på Omlyd #3 med stor succes. Vi har fået tilknyttet en rigtig dygtig grafisk designer til bladet (tjek hende ud her), så bladet begynder efterhånden at se helt professionelt ud.

Vi er også gået online, og man således finde alle artikler fra de sidste tre udgivelser på nettet nu på adressen www.omlyd.com. Det er vores intention, at bladet skal leve mindst lige så meget på nettet som på skrift, og at hjemmesiden og dens indhold forhåbentlig kan anspore til debat. Vi håber at hjemmesiden kunne blive et vigtigt sted for en intellektuel tilgang til musik, der placerer sig imellem den egentlig forskningsverden inden for musikvidenskab og kulturforskning og den mere populære musikkritik – et sted, der sjovt nok ikke er videre befolket!

Til Omlyd #3 har jeg skrevet en artikel, der opridser debatten om Musikvidenskab ved Aarhus Universitet i Weekendavisen i sommers. Den kan læses her. Til Omlyd #1 skrev jeg en artikel om jazz, tradition og Marsalis-brødrene, der kan læses her.

Åbent Hus med Nikolaj og Hella

Hvad skal man synes om et radioprogram som Åbent Hus med Nikolaj og Hella? For dem som ikke ved det, er det P2s relativt nye radioprogram søndag formiddag, hvor den klassiske musik forsøges formidlet på en ungdommelig og uformel måde med de to folkekære værter Hella Joof og Nikolaj Koppel. Musikken krydres med diskussioner om klassisk musik som den ses fra den uindviedes synspunkt, og lytterne inddrages, idet de fx opfordres til at sende “dumme” spørgsmål ind til programmet. På samme måde udspiller de to værter deres respektive roller som henholdsvis den uindviede lytter og begyndende musikelsker (Joof) og den tålmodigt forklarende og overbærende ekspert (Koppel). Endelig diskuteres musikkens rolle i forhold til individ og samfund. Er det arv eller miljø, der determinerer interessen for klassisk musik? Hvordan benyttes musik i forholdet til helbredt ved musikterapi m.v.?

Jazzkritik eller mangel på samme

I det seneste nummer af Jazz Special (#119) kan man læse en artikel af Jakob Hassing under overskriften “Anmeldere skal have en mening – men hvad er meningen?”, som sætter det danske jazzanmelderi under lup. Jeg har tidligere skrevet en række koncertanmeldelser på denne blog, men er holdt med det igen og har længe ville skrive en artikel om anmelderiets faldgruber eller “hvorfor anmeldelser er noget fis”, som min arbejdstitel har heddet. Hassings artikel har givet mig lyst til at tage denne diskussion op særligt i forbindelse med anmeldelser af jazz.

Continue…