Nye skriverier

Messer Kvartet

Messer Kvartetten, som kunne høres ved Suså Festival 2012.

Jeg har for et stykke tid siden skrevet en reportage fra Suså festivalen for ny kompositionsmusik i Næstved for DMT/Seismograf. Den kan læses her.

Jeg har også skrevet en lille “kærlighedserklæring” til basklarinetten, et af mine absolutte yndlingsinstrumenter, hvor jeg har fundet en masse gode YouTube-videoer med dette skønne instrument. Den kan læses over på Omlyds side.

Omlyd – online!

Omlyd

Omlyd #3

Som nogen måske ved, er jeg medredaktør på bladet Omlyd, der er et tidsskrift, der udkommer hvert halve år, handler om musik og musikvidenskab og har sin base blandt de studerende ved Musikvidenskab ved Københavns Universitet. I fredags har vi release-fest på Omlyd #3 med stor succes. Vi har fået tilknyttet en rigtig dygtig grafisk designer til bladet (tjek hende ud her), så bladet begynder efterhånden at se helt professionelt ud.

Vi er også gået online, og man således finde alle artikler fra de sidste tre udgivelser på nettet nu på adressen www.omlyd.com. Det er vores intention, at bladet skal leve mindst lige så meget på nettet som på skrift, og at hjemmesiden og dens indhold forhåbentlig kan anspore til debat. Vi håber at hjemmesiden kunne blive et vigtigt sted for en intellektuel tilgang til musik, der placerer sig imellem den egentlig forskningsverden inden for musikvidenskab og kulturforskning og den mere populære musikkritik – et sted, der sjovt nok ikke er videre befolket!

Til Omlyd #3 har jeg skrevet en artikel, der opridser debatten om Musikvidenskab ved Aarhus Universitet i Weekendavisen i sommers. Den kan læses her. Til Omlyd #1 skrev jeg en artikel om jazz, tradition og Marsalis-brødrene, der kan læses her.